Min terapeutiske filosofi
Jeg ser problemer som symboler på ulevet potentiale – det ubevidste sinds forsøg på at give det bevidste sind et større perspektiv og en ny opmærksomhed på det, der måtte mangle i et liv. Problemer varsler med andre ord noget skelsættende eller livsændrende og kan anskues som et kald mod nye spændende og fra vores nuværende identitet: udfordrende horisonter.
For vi oplever begivenheder som problematiske, når de ikke længere er i sync med måden, vi identificerer os selv på. “Jeg er…”. “Jeg er ikke…”. Problemer viser sig som en indre konflikt mellem det nye, der prøver at vinde frem i vores liv, og det gamle, der ikke længere tjener os. Men problemer kan formidle kontakt til sider af os selv, vi måske for længst har glemt eller ikke ved, vi besidder, eller de kan henlede vores opmærksomhed på indre ufærdige historier, der længes efter at blive afsluttet, så det nye kan få lov at bryde igennem.
Problemer er derfor værdifulde informationskilder, men også et direkte møde med vores kreativitet og endnu ulevede potentiale.
Vores fornemmeste opgave i livet er at udfolde vores talenter og evner med al vores livskraft og begejstring. Alligevel lever mange af os ikke helt det liv, vi drømmer om. Vores indre dæmoner og kritiske røster, vores ubevidste mønstre og overbevisninger tager over i tvivlens øjeblik og fjerner os fra dét, der er vigtigst for os. På rejsen mod vores egen helhed er mødet med sår og skuffelser uundgåelige.
At vokse op og tilpasse sig verden omkring os er en proces, der uvægerligt rummer mange følelsesmæssige chok. Svigt, skam og skuffelser er slet og ret en del af indvielsen til livet, som de færreste af os – om nogen – slipper udenom. Rammerne for omsorgssvigt ser ikke nødvendigvis ud, som vi forestiller os. Det er langt fra kun et fænomen, der hører de socialt udsatte og åbenlyst dysfunktionelle familier til. Omsorgssvigt finder sted i alle samfundslag – også der, hvor alt ser godt og rigtigt ud på overfladen. Og uanset om disse oplevelser har efterladt tydelige eller mere maskerede spor, uanset om den sårende adfærd i bund og grund var velment og utilsigtet, uanset om der var tale om simpel uvidenhed, overbebyrdede livsforhold eller ren og skær ligegyldighed, så har disse oplevelser én ting til fælles: De mærkede vores spirende og letpåvirkelige psyke.
Det var gennem disse oplevelser, at vi lærte årsagssammenhængene mellem ”rigtig” og ”forkert” . At være ”forkert” er altid forbundet med skam – den mest nedbrydende af alle følelser. Og det, vi skammer os over, er, at vi ikke er værd at elske, som den vi er. For at gøre os fortjente til kærligheden, vendte vi ryggen til “forkertheden”: ”Dette er ikke længere mig”. Fordelen ved en sådan byttehandel er selvfølgelig, at vi får kontrol over angsten for at være ”forkert”. Umiddelbart ligner det en magisk formular til at sikre anerkendelse og omsorg.
Men når vi afskærer os fra en del af os selv, afskærer vi os ikke kun fra en såkaldt ’forkert’ del. Vi afskærer os fra en del, vores frie og fulde udtryk ikke kan være foruden. Sagt på en anden måde: Hvis vores frie og fulde udtryk ved fødslen svarer til at køre på en 16-spors motorvej, indsnævrer tilpasningen denne vejbredde til noget, der måske svarer til bare 4 spor. Men vores fulde og frie udtryk kræver, at vi har adgang til alle vores personligheds hemmeligheder og afkroge – til alle 16 spor. Desværre er det kun de færreste af os, der har det.
Når vi vender ryggen til sider af os selv for at udligne spændingen i det bevidste sind, øger vi den blot tilsvarende i det ubevidste sind. Den ydre konflikt, vi troede, vi var undsluppet, er rykket indenbords og blevet en indre konflikt, vi hverken kender eller har kontrol over. Den formummer sig som en indre atmosfære, der er så velkendt, at vi ikke længere lægger mærke til den – ”for det er jo bare sådan, det føles at være mig” – og når kun vores bevidsthed som selvbebrejdelser, selvhad, ubeslutsomhed og usikkerhed.
For atter at leve i kontakt med vores dristigste drømme og dybeste længsler – de 16 spor – må vi nødvendigvis destabilisere den illusoriske tryghed – de 4 spor – vi bygger vores liv på. De indre konflikter, der organiserer vores liv fra det ubevidste dyb, må bringes op til overfladen, så vi kan interagere med dem og derigennem opløse deres magt og indflydelse i vores liv.
Nogle gange er det parforholdsvanskeligheder, der hæmmer os i at leve vores dristigste drømme og dybeste længsler. De indre konflikter, der organiserer vores personlige liv fra det ubevidste dyb, organiserer tilsvarende vores parforhold. Og her spiller forelskelsen en ganske særlig rolle. Forelskelse opstår aldrig i et vakuum. Hjertet har sine grunde som forstanden intet kender til i vores valg af partner.
Og disse grunde, der er forankret i det ubevidste, har en logik og visdom, der rækker langt ud over det bevidste sinds ønsker og kontrol. Tiltrækningens principper følger, ligesom resten af det fysiske univers, en lovmæssighed, der både kan beskrives og kortlægges, hvis man ved, hvor man skal kigge. Når to mennesker forelsker sig i hinanden, er der således altid to indre uforløste konflikter med på slæb. Disse konflikter passer ikke blot sammen som fod i hose. De søger forløsning igennem hinanden.
I forelskelsens kerne gemmer sig et dramatisk sammenstød mellem en uforløst fortid og en blokeret fremtid. Det vil sige, de fastlåste konflikter, der senere truer med at ødelægge selv det bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Uden deres tilstedeværelse forelsker vi os ikke. I forelskelsesfasen åbner en verden af muligheder og store visioner sig op i den elskedes nærvær. Vi har aldrig ”været mere os selv” eller følt os “mere rigtige”. Men når parforholdskonflikterne stille og roligt melder sig på banen og begynder at overtage parforholdet, er vi pludselig tilbage – fastlåste – i det begrænsende 4-sporsudtryk.
Parforholdskonflikter holder dog kun spejlet op og viser os vores egne indre uforløste konflikter – dem vi ikke selv tør tage livtag med. Vi tvinger i stedet den elskede til at gøre det for os gennem parforholdskonflikten. Forelskelsen er således altid en rejse ind i de mest ukendte sider af os selv, og selv om ruten altid går gennem konflikter og uoverensstemmelser, indeholder den et møde, der rækker langt hinsides modsætninger og langt dybere, end fraværet af konflikt nogensinde vil kunne. Læs mere om min bog om emnet her.